![]() |
ServicechefTil nyoprettet stilling som Servicechef, søger vi en forretningsorienteret leder af ca. 30 medarbejdere, der arbejder med reparation og service af udstyr hos entreprænør- og industrivirksomheder.Virksomheden Virksomheden, en ekspanderende handels- og servicevirksomhed, med hovedkontor i Odense på Fyn (tæt ved motorvejen), beskæftiger ca. 100 medarbejdere, der er fordelt i flere afdelinger i landet samt i udlandet. Virksomheden er forhandler, samt servicerer/reparerer og udlejer udstyr til entreprenør-og industrivirksomheder. Virksomheden er ISO9001 certificeret og er i løbende udvikling med fokus på kundernes behov både nu og i fremtiden, nationalt som internationalt. Virksomheden har været på markedet siden midt i 1900'erne og er markedsleder indenfor sit fagspeciale. Medarbejderne har meget lange ansættelsesforhold og der findes en helt egen positiv kultur i hele organisationen, dermed også mange traditioner, der holdes ved lige selvom hjulene kører stærk. Virksomheden er solid og står overfor et stort vækstpotentiale de kommende år. For at styrke væksten, vil der blive indført LEAN elementer på tværs af organisationen. Stillingen Som Servicechef refererer du til virksomhedens direktør og er en af de 7 personer i ledergruppen. Du er leder for et team på omkring 30 medarbejdere, der beskæftiger sig med reparation, test og servicering af udstyr. En del af medarbejderne arbejder ude hos kunderne og under dit ansvar vil der således befinde sig ledelsen af kørende medarbejdere i servicevogne. Dit skrivebord befinder sig på hovedkonteret i Odense, hvor nogle af dine medarbejdere ligeledes beskæftiger sig. De ca. 30 medarbejdere arbejder i forskellige afdelinger - derfor må du forvente lidt rejseaktivitet i jobbet. Virksomheden arbejder med implementering af LEAN, hvilket stiller krav til dine kompetencer - specielt i forhold til konstant at finde forbedringer sammen med dine medarbejdere. Virksomheden benytter Axapta og MS Office. Kvalifikationer Du har evt. erfaring fra en lignende stilling og har som leder et stort engagement, et højt energiniveau og særlige kompetencer inden for forretningsudvikling/LEAN. Derudover har du en teoretisk uddannelse som ingeniør, maskintekniker, eller anden teknisk baggrund. Det vigtigste er, at du har ledererfaring for teknisk/praktisk arbejdende medarbejdere og en god forretningsforståelse, gerne med grobund i en servicevirksomhed. Som person er du forandringsvillig, projektorienteret og god til effektivt at styre efter mål og resultater. Du trives i et praktisk orienteret miljø, sætter dig grundigt ind i forretningen og er god til at få opgaver og medarbejdere til at spille sammen. Du er udadvendt, tillidsskabende og villig til at yde en ekstra indsats i en dynamisk handels- og serviceorganisation. Samtidig forventer vi at du er IT vant. Udvikling Udfordringen i jobbet er at få samlet tropperne på tværs af organisationen, og forretningsudvikle på produkter som reparation og service. Der er professionel sparring i ledergruppen, hvor der sidder rigtig gode kompetencer. Ledergruppen virker meget homogen - uenighed bliver til enighed inden ledermøderne afsluttes. Kontakt Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedlagt et CV og mærket annonce 2217 på e-mail adressen ho@ho3.dk att.: Hanne Lillelund Ovesen, som kan kontaktes for nærmere oplysninger omkring stillingen på telefon 7622 1126 eller mobil 5129 1226. Ansøgningen bedes sendt pr. e-mail. HO3 samarbejder med virksomheder som HR Partner og er en specialiseret konsulentvirksomhed. Er du interesseret i stillingen, har du mulighed for, at få de oplysninger, der er vigtige for dig, inden du sender din ansøgning. Er dine kompetencer og ønsker i tråd med virksomhedens forventninger, skabes kontakten til virksomheden. Du kan på ethvert tidspunkt trække dig ud af processen.
|
|
HO3 aps | Egelundsvej 18 | DK-5260 Odense S | Telefon: 5129 1226 | E-mail: ho3@ho3.dk | www.ho3.dk HO3 er specialiseret i rekruttering, udvælgelse og udvikling af personale med hovedvægten på specialister, nøglemedarbejdere og ledere |