Produktionsingeniør

For vækstvirksomhed på Fyn, søges en systematisk og procesorienteret produktionsingeniør med lyst til at opbygge egne kompetenceområder i en mindre organisation (eks. LEAN implementering).

Virksomheden
Virksomheden har til huse i Søndersø. Med en egenproduktion på 60 % er virksomheden leverandør af specialprodukter primært til det offentlige kundesegment. En del af produkterne leveres fra udlandet og ændres på lokationen i Søndersø inden videresendelse til kunden. Virksomheden befinder sig i den miljørigtige "bølge" og har stor succes på markedet.
Virksomhedskulturen er uformel, venlig og med meget høj grad af samarbejde på tværs af alles faglige kompetencer.

Stillingen
Der er virkelig brug for den nye medarbejder i teamet. En produktionsingeniør med lyst til at arbejde tværfagligt, får alle sine forventninger opfyldt. Der er tværfagligt samarbejde med et søsterselskab, hvilket i høj grad giver gode betingelser. Du får ansvaret for produktionseffektiviseringer - herunder LEAN, kvalitetssikring, dokumentation i forhold til gældende regler på området, tegninger i forhold til produktforandringer, logistik - herunder 2 medarbejdere, IT eks. opdatering af hjemmesiden. Effektivisering således at produktionen strømlines og kvalitetsikres. En bred stilling der vil appellere til en tværfaglig interesse.

Kvalifikationer
Vi søger en produktionsingeniør, gerne med erfaring fra en lignende stilling. Du må gerne være forholdsvis nyuddannet - evt. med en håndværksbaggrund eller anden baggrund forud for din ingeniøruddannelse.
Udover kendskab til LEAN begreberne, må du gerne have erfaring med analysering af forskellige produktionsenheder, lager og logistik, samt forandringsprocesser. Systematisering og effektivisering er vigtige nøgleord i dine kompetencer.
Som person er du uhøjtidelig, tillidsskabende og selvkørende. Dine projekter følger du til dørs på en effektiv måde, uden at miste overblikket og detaljen. Erfaring med engelsk, idet der vil være en del leverandørkonttakt i udlandet.

Udfordringer
Du tilbydes stor selvstændighed i en nyoprettet stilling, i en vækstvirksomhed i en spændende branche. Godt samarbejde med en dygtig og dynamisk ledelse. Ledelse af to lagermedarbejdere.

Ansættelsesvilkår
Du tilbydes en lønpakke der modsvarer dine kompetencer, som aftales nærmere ved ansættelsen. Tiltrædelse gerne pr. 1. maj eller snarest muligt. Stillingen er på fuld tid.

Kontakt
Du bedes snarest muligt sende din ansøgning samt CV (mærket 2243)- til e-mail adressen ho@ho3.dk att.: Hanne Lillelund Ovesen, der kan kontaktes for nærmere oplysninger om stillingen på telefon 5129 1226. Ansøgningen bedes sendes pr. e-mail.

HO3 aps | Egelundsvej 18 | DK-5260 Odense S | Telefon: 5129 1226 | E-mail: ho3@ho3.dk | www.ho3.dk
HO3 er specialiseret i rekruttering, udvælgelse og udvikling af personale med hovedvægten på specialister, nøglemedarbejdere og ledere