Key Account Manager - KAM - Stillingen er besat - se flere stillinger www.ho3.dk

For succesrig virksomhed i Odense, søger vi en Key Account Manager til at varetage kontakten til udvalgte nøglekunder, der tæller nogle af Danmarks største koncerner.

Virksomheden
Virksomheden er en handels- og servicevirksomhed med hovedkontor i Odense. Virksomhedens ca. 100 medarbejdere er fordelt mellem flere afdelinger i landet. Virksomhedens produkter og medarbejdernes professionelle service, er anerkendt i branchen og virksomheden er markedsførende på udvalgte produktområder. Virksomheden producerer og sælger specialproduceret udstyr til nogen af de største industrivirksomheder i Danmark.
Virksomheden, er en "gammel" stabil virksomhed, der følger med tiden. Den er i konstant udvikling med fokus på kundernes behov både nu og i fremtiden. Virksomheden har gode erfarne og fagligt dygtige medarbejdere med lange ansættelsesforhold - en professionel virksomhedskultur med fine traditioner og et rigtigt godt arbejdsklima, hvor der er god trivsel og rart at være.

Stillingen
Med reference til salgschefen, er du som KAM, kontaktperson til virksomhedens nøglekunder, samt ansvarlig for, at virksomheden præsenteres professionelt hos nogle af Danmarks største industrivirksomheder.
Stillingen giver frihedsgrader og et stort ansvar. Kunderne forventer opdateret viden, god rådgivning og effektiv service. Du får ansvaret for at udvikle og pleje kundesegmentet. Vi forventer at du benytter en del af din tid hos kunderne til bl.a. kundeopfølgning, -pleje, tilbud/kontraktudarbejdelse og tilegnelse af ny viden på området. Samtidig skal du hele tiden have øje for forbedringer i alle funktioner omkring dine kunder - både internt og eksternt.

Kvalifikationer
Salg og pleje af kundesegmentet kræver god teknisk viden og derfor ser vi gerne, at du har god teknisk forståelse og/eller har en teknisk uddannelse. Derudover er det en fordel, at du har erfaring med salg/rådgivning til større industrivirksomheder.
Du er vant til kundekontakt og til at præsentere teknisk gode muligheder og løsninger for dine kunder og har langvarige kunderelationer. Du er proaktiv og god til at fastholde dine kontakter, samtidig er du i stand til at opsøge nye kontakter i de virksomheder du allerede kender. Som person er du troværdig og passer dine deadlines, både overfor dine kundekontakter og dine kolleger.

Udvikling i stillingen
Virksomheden er kraftigt ekspanderende på markedet, hvilket stiller krav til forandringer i organisationen ikke mindst omkring arbejdet med implementering af effektive arbejds- og forretningsprocesser, der er et gennemgående tema i hele virksomheden. Dermed er der mulighed for udvikling og forandring i stillingen.

Ansættelsesvilkår
Lønpakken tilpasses dine kvalifikationer og aftales nærmere ved ansættelsen. Stillingen er på fuld tid. Tiltrædelsestidspunkt er hurtigst muligt - men vi venter på den rette person.

Kontakt
Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedlagt et CV og mærket annonce 2249 på e-mail adressen ho@ho3.dk att.: Hanne Lillelund Ovesen, som fortroligt kan kontaktes for nærmere oplysninger omkring stillingen på telefon 5129 1226. Ansøgningen bedes sendt pr. e-mail.

HO3 samarbejder med virksomheder indenfor HR området og er en specialiseret konsulentvirksomhed. Det betyder, at du som ansøger til stillingen anonymt har mulighed for at få de oplysninger, der er vigtige for dig, inden den endelige kontakt til virksomheden. Er dine kompetencer og ønsker i tråd med virksomhedens forventninger, skabes kontakten til virksomheden. Du kan på ethvert tidspunkt trække dig ud af processen.

HO3 aps | Egelundsvej 18 | DK-5260 Odense S | Telefon: 5129 1226 | E-mail: ho3@ho3.dk | www.ho3.dk
HO3 er specialiseret i rekruttering, udvælgelse og udvikling af personale med hovedvægten på specialister, nøglemedarbejdere og ledere